Ghost World

Sidste uges spøgerier kulminerede i et lettere humoristisk senarie, hvor mit værelse i lørdags var helt fyldt op med nyvaskede lagner som hang til tørre. Det havde været passende hvis der havde stået "Ghost World" på min dør!
Samme dag fik jeg et næsten hemmeligt brev, sendt fra de fortabte børns by ♥ - i brevet var der et postkort med billedet af et spøgelse (meget passende skræmmer spøgelset på postkortet vasketøj!) På bagsiden står der "Bøh!"
Og ja; Onsdagens fine event åbenbarede sig for de heldige, (og enkelte skræmte) forbipasserende som et spøgelsesoptog, hvor fem hvide silhuetter cyklede igennem natten og indre København, med lysende lygter i hænderne. Akkompagneret af etherisk, støvet vals og skramlede lydbilleder fra et Lynch-agtigt fantasirum. Det var en magisk aften, og jeg tror både at magien konkretiserede sig for os spøgelser, samtidigt med at den smittede af der ude, om ikke andet så bare lidt!





Der er bestemt brug for magien, især på dage som i dag, hvor jeg pludseligt forstår hvorfor de kalder det for vintertid. Yikes, så meget mørke på en dag, det er nærmest umenneskeligt!
Heldigvis findes der mange former for magi, faktisk kan det være de simpleste ting der lyser op, forundre og giver en dén der følelse af oprigtig glæde, uden alle mulige mellemregninger.

I dag glemte jeg at man ikke må grine ude på gaden når man er alene. Jeg var på vej ned for at købe ind, og opdagede pludseligt at jeg bor lige rundt om hjørnet fra et renseri der kalder sig selv "Renseriet - Tøjets ven!" What, altså ligesom fx. Biblioteket, Bøgernes ven, Slagteren, Kødets ven? Eller er det bare en form for ordspil over det velkendte "..., damernes ven"?? (Skørt, men dejligt fjollet!)

Look up, it´s magic!

Siden sidst jeg skrev har det vist sig at min antagelse om at en uopmærksom tivolimedarbejder havde glemt at lukke døren til spøgelseshuset, holder stik, Den slags skal man passe på med, da spøgelser er enormt rastløse og flyvske væsener. Det forekommer mig at der må være en del af slagsen på fri fod i disse dage. Jeg synes ligesom jeg kan fornemme det, måske fordi oktobernætterne, ligesom dagene, er fyldt op med en stille magi og en skønhed, der ligesom tiden hurtigt forgår, men som også er gul, venlig og varm. Jeg tror på venlige spøgelser.

Jeg var til Halloweenfest i går hos en veninde jeg ikke har set længe. Meget passende var det for enden af en lang villavej på ydre Frederiksberg, med rækker af store gamle træer på begge sider af gaden. De dryssede gule blade ned over mig, da jeg i det glødende skær fra gadelygterne, cyklede forbi. Det var tydeligvis en gammel gade, for alle træerne var helt knudrede, og haverne så tilvoksede og vilde ud. Igennem ruderne kunne man i de store byhuse se oplyste rum, med mangearmede lysestager og gamle malerier på væggene. Det var den slag gennemført virkeligheds set-up, der var så afrundet i sit udtryk, at man følte man befandt sig i en kulisse til en film.

Som det for den opmærksomme læser vil fremgå, er jeg altså selv ret fascineret af den gennemsigtige, hviskende og mørke efterårsæstetik. Derfor var det også med et undertrykt smil på læben, jeg gik ud af min gadedør i går aftes, med hvid ansigstmaling, og en slags vampyrbruds-styling.Jeg forstillede mig at jeg ville kunne chokere nogle små børn, alkoholikere og gamle damer. Desværre var det faktisk helt utroligt få mennesker som lagde mærke til min unormale fremtoning, og jeg cyklede helt fra Hesseløgade til C.F. Richsvej (hvilket er langt). Mens dette var mig en anelse skuffende, får det mig også til at glæde mig enormt meget til onsdag, og projekt Ghost Ride. Jeg vil gerne vende folks opmærksomhed imod de små magiske hændelser, som faktisk tager sted rundt om dem, langt oftere end de tror. Det handler bare om at kigge op.. og se et spøgelse i øjnene. De findes i byrummet, de leger i efterårsvinden.
Midlake - Young Bride

Returning from the darkness, of autumns inbetween spaces.

Jeg kørte ud i natten, alene på min cykel, ned gennem gaderne, for at finde noget lys!
Jeg taler mere specifikt om Illuminarts nye værker, der kl. 20.00 projiceredes op på de store nye, hårde og mekaniske bygninger i Ørestaden.. mine intentioner med aftenens rute er imidlertid uvedkommende, det er heller ikke hvad jeg fandt ved færdens endemål, jeg her skal berette om. Det som er væsentligt kære læser, er imidlertid den oplevelse af rum, i spændet mellem lys og mørke, som jeg bevægede mig igennem derude, i efterårets kulde - jeg har stadig røde kinder!
Jeg har været mange steder iaften, rundt omkring i hele byen, meget af veje kendte jeg, men allerede kort tid efter at være kørt over Langebro forsvandt jeg ud over kanten, på kortet i mit hoved, og valgte derefter vilkårlige gader, mens jeg håbede på det bedste!
Turen viste mig et nyt byrum, nemlig det som passer til oktober - gader der er omkranset af mørke og inden under mørkets væge, gule blade som rosetter og guillander.
I dette rum mødes man af et glødende lys, dette har forskellige oprindelseskilder, noget lys er langt bort, andet er nært -og meget af det er vinduer der svæver omkring én, som små skinnende lamper. Dette senarie sætter min fantasi igang, hen imod græskarlygter, sorte katte og venlige spøgelser.

At køre forbi tivoli var som i stjålne glimt af nærme sig en vidunderlig og fremmed verden, der med sin skønhed og stilhed lader en vide at der som i et kinesisk eventyr kan ske forfærdelige ting for den, som bryder lysets illusion.. Tivoli virkede i aften en lille smule skræmmende på mig, jeg kørte nok og drømte lidt for meget, men det er svært at lade være, med alt det lys og alt den lokale magi på gaderne! Jeg synes ihvertfald at Tvioli igennem de store metalgittre, fortalte at døren til spøgelseshuset var blevet efterladt på klem, og at der bag hvert et en glødende lampe gemte sig en skygge! Det hele mindede mig om et billede, man kunne se i en legetøjskikkert, hos min farmor, da jeg var barn.

På Amagersiden af vandet blev jeg i min vildfarelse først ført ud i mørket, hvor de varme glødende lys pludselig kun kunne ses i det fjerne, som om det var stjerner man kiggede på fra et øde ørkenlandskab. Heldigvis stødte jeg på en sti af blå lamper der viste mig tilbage på den rette vej igen!




Efter denne spændende ekspedition, er jeg nu kommet HJEM! Ja, til mit eget lys, som måske er fra Ikea, men ikke desto mindre er det også glødende og varmt - jeg er så glad for endeligt at have fået et hjem, med lys, midt i mørket!

Jeg anbefaler alle, at cykle en tur alene, i oktobers magiske og glødende, kolde og blæsende byrum - og bagefter at cykle hjem til varmen i deres eget, private rum.. og så sæt dog Bjørks Vespertine på, for pokker!
http://hypem.com/search/heirloom/1/