Jeg taler mere specifikt om Illuminarts nye værker, der kl. 20.00 projiceredes op på de store nye, hårde og mekaniske bygninger i Ørestaden.. mine intentioner med aftenens rute er imidlertid uvedkommende, det er heller ikke hvad jeg fandt ved færdens endemål, jeg her skal berette om. Det som er væsentligt kære læser, er imidlertid den oplevelse af rum, i spændet mellem lys og mørke, som jeg bevægede mig igennem derude, i efterårets kulde - jeg har stadig røde kinder!
Jeg har været mange steder iaften, rundt omkring i hele byen, meget af veje kendte jeg, men allerede kort tid efter at være kørt over Langebro forsvandt jeg ud over kanten, på kortet i mit hoved, og valgte derefter vilkårlige gader, mens jeg håbede på det bedste!
Turen viste mig et nyt byrum, nemlig det som passer til oktober - gader der er omkranset af mørke og inden under mørkets væge, gule blade som rosetter og guillander.
I dette rum mødes man af et glødende lys, dette har forskellige oprindelseskilder, noget lys er langt bort, andet er nært -og meget af det er vinduer der svæver omkring én, som små skinnende lamper. Dette senarie sætter min fantasi igang, hen imod græskarlygter, sorte katte og venlige spøgelser.
At køre forbi tivoli var som i stjålne glimt af nærme sig en vidunderlig og fremmed verden, der med sin skønhed og stilhed lader en vide at der som i et kinesisk eventyr kan ske forfærdelige ting for den, som bryder lysets illusion.. Tivoli virkede i aften en lille smule skræmmende på mig, jeg kørte nok og drømte lidt for meget, men det er svært at lade være, med alt det lys og alt den lokale magi på gaderne! Jeg synes ihvertfald at Tvioli igennem de store metalgittre, fortalte at døren til spøgelseshuset var blevet efterladt på klem, og at der bag hvert et en glødende lampe gemte sig en skygge! Det hele mindede mig om et billede, man kunne se i en legetøjskikkert, hos min farmor, da jeg var barn.
På Amagersiden af vandet blev jeg i min vildfarelse først ført ud i mørket, hvor de varme glødende lys pludselig kun kunne ses i det fjerne, som om det var stjerner man kiggede på fra et øde ørkenlandskab. Heldigvis stødte jeg på en sti af blå lamper der viste mig tilbage på den rette vej igen!
Efter denne spændende ekspedition, er jeg nu kommet HJEM! Ja, til mit eget lys, som måske er fra Ikea, men ikke desto mindre er det også glødende og varmt - jeg er så glad for endeligt at have fået et hjem, med lys, midt i mørket!
Jeg anbefaler alle, at cykle en tur alene, i oktobers magiske og glødende, kolde og blæsende byrum - og bagefter at cykle hjem til varmen i deres eget, private rum.. og så sæt dog Bjørks Vespertine på, for pokker!
http://hypem.com/search/heirloom/1/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar